Er rødvin godt for hjertet?

Du skænker et glas rødt til maden og tænker, at det da i det mindste er godt for hjertet. Måske hørte du det til en middag, læste det for mange år siden, eller en læge sagde engang, at et glas om dagen var i orden. Det er en af de mest beroligende sundhedshistorier, der findes.

Her kan du læse, hvor idéen kom fra, hvorfor de tidlige studier pegede i den forkerte retning, og hvad forskningen siger i dag.

Hvor idéen kom fra

I 1992 udgav to franske forskere en artikel i The Lancet om det, der blev kendt som det franske paradoks. Franskmændene spiste masser af mættet fedt, men færre af dem døde af hjertesygdom end i mange andre lande. Forfatterne foreslog, at vinen var en del af forklaringen. De henviste til studier, hvor et forbrug på fransk niveau, 20 til 30 gram alkohol om dagen, hang sammen med en lavere risiko for hjertesygdom, og foreslog, at alkohol gjorde blodpladerne mindre klæbrige.

Store observationsstudier så ud til at give dem ret. Når forskerne stillede alkoholindtaget op mod dødsfald af hjertesygdom, klarede moderate drikkere sig ofte bedre end folk, der slet ikke drak.

Problemet med ikke-drikkerne

Sammenligningen afhænger af, hvem der tæller som ikke-drikker, og det er her, de tidlige studier gik galt. Nogle holder op med at drikke, fordi de allerede er syge. Regnes de med som ikke-drikkere, ser gruppen af ikke-drikkere mere syg ud, og så ser alkohol ud til at beskytte.

Et britisk studie af 7.735 midaldrende mænd viste det allerede i 1988. Den tilsyneladende gevinst ved at drikke viste sig kun blandt mænd, der allerede havde en hjerterelateret sygdom, da studiet begyndte. Forfatterne konkluderede, at eksisterende sygdom, og syge mænd, der gled over i gruppen af ikke-drikkere, skabte mønstret. I samme studie viste 70 % af ikke-drikkerne sig at være tidligere drikkere.

De moderate drikkere var sundere fra starten

Det andet problem er, at moderate drikkere adskiller sig fra ikke-drikkere på mange andre måder end alkohol. En amerikansk analyse af spørgeskemadata så på 30 faktorer, der hænger sammen med hjertesygdom, fra social baggrund og adfærd til adgang til sundhedsvæsenet. Af dem var 27 mere almindelige blandt ikke-drikkerne.

Et studie fra 2022 af 371.463 personer i UK Biobank fandt det samme. Lette og moderate drikkere havde generelt en sundere livsstil, og når forskerne justerede for det, blev den tilsyneladende gevinst for hjertet svagere. Derefter brugte forskerne genetiske data, som i mindre grad påvirkes af livsstil. Med den metode hang alkohol på alle niveauer sammen med en højere risiko for hjertet. Den ekstra risiko var lille ved et let forbrug og steg kraftigt med et større forbrug.

Det siger nyere forskning

En analyse fra 2023 samlede 107 studier med mere end 4,8 millioner mennesker. Da forskerne havde korrigeret for tidligere drikkere, der var regnet med som ikke-drikkere, og for svagere studiedesign, havde folk med et lavt forbrug ingen signifikant lavere risiko for at dø end folk, der aldrig havde drukket. Risikoen steg ved højere indtag, og den begyndte at stige ved lavere niveauer for kvinder end for mænd.

American Heart Associations videnskabelige redegørelse fra 2025 er mere forsigtig end de gamle overskrifter. Den påpeger, at det meste af forskningen er observationel og åben for bias. For en til to drinks om dagen spænder evidensen fra ingen ekstra risiko til en mulig nedsættelse for koronar hjertesygdom og slagtilfælde. Hvad den mængde gør ved atrieflimren, er uvist. Et større forbrug, enten bingedrikning eller i gennemsnit tre drinks eller flere om dagen, hang sammen med dårligere udfald ved alle de former for hjertesygdom, der blev undersøgt. Redegørelsen konkluderer, at det stadig er uvist, om alkohol hører hjemme i en sund livsstil.

Verdenssundhedsorganisationen WHO tilføjer en pointe, som hjertestudierne overser. Selv hvis der findes en lille beskyttende effekt for nogle hjertesygdomme, viser intet studie, at den sænker kræftrisikoen for den, der drikker. Efter WHO's vurdering kan der ikke sættes en sikker mængde alkohol. Vores artikel om alkohol, leveren, hjertet og kræft gennemgår de risici.

Hvad med resveratrol?

Resveratrol, et stof fra druer, bliver tit nævnt som grunden til, at netop rødvin skulle hjælpe. Mængderne fortæller en anden historie. En oversigtsartikel fra 2016 i Advances in Nutrition angiver omkring 0,36 til 1,97 mg resveratrol pr. liter rødvin. De doser, der er foreslået til behandling, ligger fra flere hundrede milligram til flere gram om dagen. Ved omkring 2 mg pr. liter skulle du drikke cirka 500 liter rødvin om dagen for at nå en daglig dosis på 1 gram.

Oversigten regnede også ud, hvad franske vindrikkere fik fra deres vin: omkring 0,2 mg resveratrol om dagen, cirka 5.000 gange mindre end en dosis på 1 gram. Og da forskere fulgte 783 ældre i Chianti-området i Italien i ni år, var de resveratrolniveauer, de fik fra deres almindelige kost, ikke forbundet med hjertesygdom, kræft, inflammation eller død.

Problemet med hjerterytmen og blodtrykket

To hjerteproblemer viser skade selv ved et beskedent forbrug, og rødvin er ingen undtagelse. I et studie, der fulgte 107.845 europæere i omkring 14 år, hang én drink på 12 gram om dagen sammen med 16 % højere risiko for atrieflimren, en uregelmæssig hjerterytme. Sammenhængen var nogenlunde ens for forskellige typer alkohol.

Et forsøg i Australien testede det omvendte. Det tog 140 faste drikkere med atrieflimren og bad halvdelen af dem om at stoppe med at drikke. Over seks måneder kom rytmeproblemet tilbage hos 53 % af dem, der holdt op, mod 73 % af dem, der fortsatte med at drikke, og gruppen, der holdt op, tilbragte mindre tid i en uregelmæssig rytme.

Blodtrykket følger samme mønster. En analyse fra 2023 af kohortestudier fandt, at det systoliske tryk steg jævnt med det daglige indtag, omkring 1,25 mmHg højere ved 12 gram om dagen og 4,9 mmHg ved 48 gram, uden tegn på en tærskel. Den gode nyhed virker også den anden vej. I forsøg fik folk, der drak mere end to drinks om dagen og skar ned, et lavere blodtryk. De, der drak seks eller flere om dagen og halverede deres indtag, fik et fald i det systoliske tryk på omkring 5,5 mmHg.

Hvad det betyder for dit glas

Drikker du rødvin, fordi du kan lide det, er det dit eget valg. Det hører bare ikke hjemme i rubrikken for hjertesundhed. American Heart Association peger lægerne mod andre vaner i stedet: regelmæssig motion, at holde sig fra tobak og at holde en sund vægt.

Lever du allerede med forhøjet blodtryk eller atrieflimren, er der forsøg, der taler for at drikke mindre, og det er værd at tage op med din læge. Et glas derhjemme er også ofte større, end du tror, så det hjælper at vide, hvad der tæller som én genstand.

Beslutter du dig for at skære ned, behøver du ikke stoppe på én gang. Drikker du meget hver dag, kan det være farligt at stoppe brat. Tal med en læge først.